| Plot |
Året er 1972 Svend Auken fortæller om EF-afstemningen, og om hvorfor han sammen med en række yngre socialdemokrater dengang var EF-modstander. Prins Henrik indvier den første danske boreplatform i Nordsøen. Sporvogne afskaffes, genoplev den sidste tur med linie 5. Der begås bombeattentater af Baader Meinhof-gruppen samt terroraktionen ved OL i München. Velkommen til 1972.
9. januar: Verdens største passagerskib, Queen Elizabeth, bryder i brand og synker i Hong Kongs havn. Skibet har senest været brugt som flydende universitet. 9. januar: Britiske minearbejdere går i strejke. Det er ikke sket siden 1926. 10. januar: Vest- og Østpakistan bliver efter en blodig borgerkrig til henholdsvis Pakistan og Bangladesh. 14. januar: Den danske kong Frederik 9. afgår ved døden. 15. januar: På Amalienborg udråber statsminister Jens Otto Krag kl. 15 den 31-årige tronfølger Margrethe Alexandrine Thorhildur Ingrid til Danmarks dronning - Dronning Margrethe den 2. 22. januar: Statsminister Jens Otto Krag underskriver Danmarks Tiltrædelsestraktat til Det Europæiske Fællesskab (EF). 30. januar: Britisk militær dræber 13 mennesker ved en demonstration for borgerrettigheder til folket i Londonderry (Bloody Sunday). 8. februar: Fiskebækbroen ved Farum styrter sammen kort før planlagt indvielse. 21. februar: Præsident Richard Nixon besøger det kommunistiske Kina i otte dage og mødes med Mao Zedong. 2. marts: Rumfartøjet Pioneer 10 letter fra jorden. 24. marts: I et forsøg på at fremme freden overtager Storbritannien direkte kontrol med Nordirland. 23. april: Sporvognstrafikken nedlægges i København. 15. maj: Guvernør George Wallace, Alabama, bliver skudt af Arthur H. Bremer. 17. juni: Watergate-indbruddet i Washington, DC. 29. juni: USA’s højesteret meddeler, at dødsstraffen er i modstrid med USA’s forfatning. 5. september: Elleve israelske atleter bliver skudt ved Sommer OL i München af otte medlemmer af en arabisk terrorist-gruppe. Fem terrorister og en politimand bliver også slået ihjel. 2. oktober: Et flertal (63.3%) af danskerne stemmer for indmeldelse i EF. 3. oktober: Statsminister Jens Otto Kragh meddeler overraskende fra Folketingets talerstol, at han træder tilbage som statsminister. Regeringen fortsætter. 5. oktober: Socialdemokraten Anker Jørgensen overtager posten som Danmarks statsminister. 7. november: Richard Nixon besejrer George McGovern i det amerikanske valg. Nixon vinder 49 stater. 7/8 december: Top-nazisten Martin Bormanns lig bliver fundet i Vest-Berlin, 27 år efter hans selvmord. Efter Hitlers død i 1945 flygtede Bormann, men begik selvmord få dage efter. 11. december: Apollo 17 lander på månen. |
|